Historien bag Ukraines separatistiske regioner

Ruslands præsident Vladimir Putin anerkendte mandag uafhængigheden af Moskva-støttede oprørsregioner i det østlige Ukraine, et skridt, der vil give yderligere næring til spændingerne med Vesten i frygt for russisk invasion.

Putins skridt følger efter dage med øgede spændinger i Ukraines østlige industrielle hjerteområde, hvor de ukrainske styrker er låst fast i en næsten otte år lang konflikt med russiskstøttede separatister, der har kostet over 14.000 mennesker livet. Her er et kig på de oprørskontrollerede områder i det østlige Ukraine.

Separatistoprør i øst

Da Ukraines Moskva-venlige præsident blev fordrevet fra sit embede af masseprotester i februar 2014, reagerede Rusland ved at annektere Ukraines Krim-halvø. Derefter kastede det sin vægt bag et oprør i den overvejende russisktalende region i det østlige Ukraine, der er kendt som Donbas.

I april 2014 erobrede de russisk støttede oprørere regeringsbygninger i Donetsk- og Luhansk-regionerne, proklamerede oprettelsen af "folkerepublikker" og kæmpede mod ukrainske tropper og frivillige bataljoner.

Den følgende måned afholdt de separatistiske regioner en folkeafstemning for at erklære uafhængighed og fremsætte et bud på at blive en del af Rusland. Moskva har ikke accepteret forslaget, men blot brugt regionerne som et redskab til at holde Ukraine i sin bane og forhindre det i at blive medlem af NATO. Ukraine og Vesten beskyldte Rusland for at støtte oprørerne med tropper og våben. Moskva benægtede dette og sagde, at alle russere, der kæmpede der, var frivillige.

Midt i voldsomme kampe med kampvogne, tungt artilleri og krigsfly blev Malaysia Airlines Flight 17 skudt ned over det østlige Ukraine den 17. juli 2014, hvor alle 298 mennesker om bord blev dræbt. En international undersøgelse konkluderede, at passagerflyet blev skudt ned af et missil leveret af Rusland fra det oprørskontrollerede område i Ukraine. Moskva benægtede stadig enhver involvering.

Fredsaftaler for det østlige Ukraine

Efter et massivt nederlag til de ukrainske tropper i august 2014 underskrev udsendinge fra Kyiv, oprørerne og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa en våbenhvile i den hviderussiske hovedstad Minsk i september 2014.

Dokumentet indeholdt en OSCE-overvåget våbenhvile, en tilbagetrækning af alle udenlandske krigere, en udveksling af fanger og gidsler, en amnesti for oprørerne og et løfte om, at separatistregionerne kunne få en vis grad af selvstyre. Aftalen brød hurtigt sammen, og de omfattende kampe blev genoptaget, hvilket førte til endnu et stort nederlag for de ukrainske styrker ved Debaltseve i januar-februar 2015.

Frankrig og Tyskland formidlede en ny fredsaftale, som blev underskrevet i Minsk i februar 2015 af repræsentanter for Ukraine, Rusland og oprørerne. Den indeholdt en ny våbenhvile, en tilbagetrækning af tunge våben og en række skridt i retning af en politisk løsning. En erklæring, der støttede aftalen, blev underskrevet af lederne af Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland.

En fastfrossen konflikt i Ukraine

Fredsaftalen fra 2015 var et stort diplomatisk kup for Kreml, idet den forpligtede Ukraine til at give særstatus til separatistregionerne, så de kunne oprette deres egen politistyrke og få indflydelse på udnævnelsen af lokale anklagere og dommere. Den forudså også, at Ukraine kun kunne genvinde kontrollen over den ca. 200 km lange grænse til Rusland i oprørsregionerne, efter at de får selvstyre og afholder OSCE-overvågede lokalvalg - afstemninger, der næsten helt sikkert ville holde pro-Moskva-oprørere ved magten der.

Mange ukrainere ser det som et forræderi mod nationale interesser, og gennemførelsen er gået i stå. Minsk-dokumentet bidrog til at afslutte kampene i stor skala, men situationen er fortsat anspændt, og der er fortsat regelmæssige skænderier. Da Minsk-aftalen er gået i stå, er Moskvas håb om at bruge oprørsregionerne til direkte at påvirke Ukraines politik mislykkedes, men den fastfrosne konflikt har drænet Kyivs ressourcer og effektivt forhindret landets mål om at blive medlem af NATO - som er nedfældet i den ukrainske forfatning.

Moskva har også arbejdet på at sikre sit greb om oprørsregionerne ved at uddele mere end 720.000 russiske pas til omkring en femtedel af deres befolkning på ca. 3,6 mio. indbyggere. Moskva har ydet økonomisk og finansiel bistand til separatistområderne, men støtten har ikke været tilstrækkelig til at afhjælpe de massive skader fra kampene og til at støtte økonomien. Donbas-regionen tegnede sig for ca. 16 % af Ukraines BNP før konflikten.

Bestræbelser på at genoplive fredsaftalen

Midt i de stigende spændinger på grund af den russiske troppekoncentration nær Ukraine har Frankrig og Tyskland indledt en fornyet indsats for at tilskynde til overholdelse af aftalen fra 2015 i håb om, at den kan bidrage til at afblæse den nuværende situation.

Over for opfordringer fra Berlin og Paris til at gennemføre aftalen har ukrainske embedsmænd styrket deres kritik af Minsk-aftalen og advaret om, at den kan føre til landets undergang. To forhandlingsrunder i Paris og Berlin mellem præsidentens udsendinge fra Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland har ikke givet nogen fremskridt.

Det russiske parlaments underhus opfordrede i mellemtiden i sidste uge Putin til at anerkende uafhængigheden af Ukraines oprørsregioner.

Putin anerkender oprørsregionernes uafhængighed

Putins anerkendelse af de oprørskontrollerede områders uafhængighed ødelægger effektivt Minsk-fredsaftalerne og vil yderligere øge spændingerne med Vesten. Han sagde, at Moskva vil underskrive venskabstraktater med oprørsområderne, hvilket kan bane vejen for, at Rusland åbent støtter dem med tropper og våben.

Dette skridt følger efter flere dages beskydning, der er brudt ud langs kontaktlinjen i Donetsk og Luhansk. Ukraine og Vesten beskyldte Moskva for at opildne til spændingerne for at skabe et påskud for en invasion. Rusland beskyldte til gengæld Ukraine for at forsøge at generobre de oprørskontrollerede områder med magt, hvilket Kyiv på det kraftigste afviste.

Fredag udsendte separatistledere videoerklæringer, hvori de annoncerede evakueringen af civile i lyset af det, de beskrev som ukrainsk "aggression". De data, der var indlejret i videoen, viste, at deres udtalelser var blevet optaget på forhånd to dage tidligere, da situationen stadig var relativt rolig, hvilket tyder på en bevidst plan om at forsøge at skille regionerne fra Ukraine.

Oprørslederne udsendte mandag nye videoerklæringer, hvori de opfordrede Putin til at anerkende deres regioners uafhængighed, og den russiske leder reagerede hurtigt ved at indkalde til et omhyggeligt orkestreret møde i sit Sikkerhedsråd og derefter underskrive anerkendelsesdekreterne ved en tv-transmitteret ceremoni.