Undersøgelse til identifikation af selvmordstanker på sociale netværk

En tværfaglig gruppe af UNAM-forskere er ved at gøre fremskridt med et projekt, der skal afsløre formodede selvmordstanker i tekster fra brugere af sociale netværk som Facebook og Twitter ved hjælp af computerlingvistiske teknikker. Forskningen ledes af Gerardo Sierra Martínez, leder af Linguistic Engineering Group på Institut for Ingeniørvidenskab (II), og Patricia Andrade Palos, der er ph.d.-studerende ved UNAM's psykologiske fakultet (FP).

En af de nye måder at udtrykke en hensigt om at begå denne handling på er gennem de platforme og analoge rum, der findes på internettet. Den kommer til udtryk i tekst på disse websteder gennem diskussioner og i værste fald gennem reklame. Det er derfor nødvendigt at forstå dynamikken i dens udtryk, som er specifik for disse virtuelle miljøer, og at anvende metoder som f.eks. sproganalyse med henblik på at udvikle værktøjer til at opdage den, som kan bidrage til det forebyggende arbejde.

Projektet søger at finde sproglige karakteristika, der kan identificeres og behandles for at opdage risici, hvilket vil gøre det muligt at opdage personer, der hypotetisk set ønsker at begå et attentat mod din person. Der blev foretaget en optælling og sammenligning af leksikonet i grupper af Facebook- og Twitter-brugere (disse er fortrolige, så deres identitet kendes ikke, da der ikke blev givet adgang til deres profiler) i forhold til tilfældige tekster om andre emner.

Der blev etableret en sproglig forskel mellem folk, der påpeger en påstået risiko, og dem, der taler om noget andet almindeligt. Hvordan blev dette opnået? Gennem en ordoptælling, der blev grupperet i forskellige sproglige og psykologiske kategorier; blandt disse er, at risikobrugere taler om sig selv, altid i første person, ikke bruger flertal, eller "vi" eller "du".

Sætninger med formodede selvmordsideer kan indeholde: "Jeg har det sådan her"; "Jeg tænker"; "Hvorfor sker det her for mig"; "Det er sket for mig...". Begreber som "gråd", "fortvivlelse", "ensomhed", "frustration", "deprimeret", "pessimistisk" er også integreret. Ligeledes kategorier af ord, der viser angst, kvaler, tristhed eller død, men som uundgåeligt ledsages af "jeg".

Alt i alt blev der analyseret tre forskellige sæt tekster, hvis indhold på den ene side handlede om depression og selvmord og på den anden side om tilfældige emner. Analysen mellem disse gav stærke resultater, der viser, at der faktisk er betydelige sproglige forskelle, som er et tegn på selvmordsrisiko.

Værktøj

Resultaterne af projektet er uden fortilfælde for landet og for det mexicanske spanske sprog. Der er imidlertid behov for yderligere forskning for at bekræfte og udvide dataene fra denne første tilgang til fænomenet for at få afgørende elementer af brugen af sprog til at opdage risikofælde. For at få en mere vidtrækkende analyse af sproget blev der oprettet en Netspeak-ordbog (ord og forkortelser, der anvendes i internetkommunikation), som indeholder en række termer, der anvendes i blogosfæren.

I forbindelse med diagnosticering af selvmordsrisiko spillede dette virtuelle bibliotek en vigtig rolle, da disse termer var hyppige i de gennemgåede tekster, og det var muligt at evaluere dem ud fra et psykologisk synspunkt takket være integrationen af disse ord. Ud over udviklingen af dette værktøj blev der udarbejdet en ordtæller baseret på programmet LIWC (Linguistic Inquiry Word Counter), som klassificerer ordene i en række sproglige og psykologiske kategorier.

Det næste skridt er at udvikle software, der kan foretage denne løbende og automatiserede søgning i sociale netværk. Ellers ville det være nødvendigt at spore og analysere et stort antal tweets og Facebook-beskeder med de respektive tilladelser. Den gradvise udvikling af disse metoder vil skabe applikationer, der vil tjene til at identificere eventuelle akutte tilfælde, der kræver psykologisk behandling.

De vil også hjælpe sundhedspersonale med at udforme forebyggelsesprogrammer baseret på klare og specifikke oplysninger om de tanker og følelser, som folk oplever. Som et resultat af den første del af dette forskningsprojekt blev den videnskabelige artikel "Suicide Risk Factors: A Language Analysis Approach in Social Networks" skrevet og er offentliggjort i Journal of Language and Social Psychology.